Idégrundlag
Navnet Foreningen Ingen Bliver Efterladt er inspireret af Walt Disneys tegnefilm Lilo og Stich Ohana. Ohana betyder familie, og familie betyder at ingen bliver efterladt eller glemt. Vores visioner, vores værdier og vores tankegang er rodfæstet i familien og fællesskabet som den bærende kraft, hvor alle kan bidrage og alle har ressourcer.
Vi tror på
• Vi tror på, at vores unge skal være synlige i samfundet og bidrage med alt det, de kan
• Vi tror på relationer mellem medarbejdere og de unge
• Vi tror på, at de unges relationer skal støttes og reguleres
• Vi tror på respekt for menneskers individuelle tempo
• Vi tror på omvendt integration ved at invitere andre mennesker, der ikke er udviklingshæmmede, ind i vores fællesskab
• Vi tror på selvstændighed og respekt for de unges egne ønsker, medmindre det går ud over andre
• Vi tror på, at støtte og vedligeholdelse af opnåede færdigheder skal foregå i dagligdagen
• Vi tror på udvikling, men det er ikke styrende for vores tankegang. Ingen behøver at lære nye ting hver uge, men alle kan lære noget nyt en gang imellem
• Vi tror på respekt for menneskers individuelle tempo
• Vi tror på selvbestemmelse medmindre det, der bestemmes, skader den unge
• Vi tror på at være selvhjulpen, med mindre man har brug for hjælp. Det vil altid være ok at have brug for andre menneskers nærvær og kontakt.
• Vi tror på, at udviklingshæmmede kan bidrage til samfundets mangfoldighed
• Vi tror på forældre, der kan bidrage med ressourcer
• Vi tror på medarbejdere, der kan lide at arbejde med mennesker, der er sjove, langsomme, anderledes, særlige, sensitive og med en livsglæde og et mod på tilværelsen, som vi kun kan misunde dem